Når du er syg, er fysisk ude af balance, følelsesmæssigt sidder fast i gamle følelser, mentalt er fanget i gamle tankemønstre og overbevisninger, så stagnerer din energi og du bliver bundet. For at du er fri til bevæge dig derhen, hvor dit hjerte måtte ønske og din sjæl måtte kalde, så kræver det at du er hel og centreret i dig selv. I min optik er vi giganter, der bruger meget af livet på at føle os små, fordi vi sidder fast i fysiske tilstande, som følge af uforløste følelser og fastlåste tanker.

Vi er ofte uforberedte på livets skiftende årstider, og føler os alene og fremmedgjorte, når vi står overfor de store overgange i livet. Vi har som kultur, ikke et sprog for det, der foregår på de udviklingsmæssige planer. Vi har ingen overgangsritualer, og deler ikke i det offentlige rum den sårbarhed, der er forbundet med enhver form for vækst og personlig udvikling. Vi har ikke noget sprog for de faser, der er i en udvikling, og vi lader til at være rædselsslagne for enhver naturlig reaktion, der knytter sig hertil.

Det betyder, at rigtig mange oplevet at blive fanget i en sårbar overgang, og ikke mindst den angst der følger med. En angst, som kun få formår at rumme og perspektivere, så det bliver muligt at komme igennem angsten og videre til næste fase af udvikling.

I eventyrene, bliver vi forfulgt af heksen, så længe vi løber skrækslagende væk fra hende. I det øjeblik vi vender os om, og ser på hende, bliver hun til en bunke aske på gulvet.

Ofte får vi ikke lov til at reagere færdigt, fordi vi inden da bliver diagnosticerede og medicinerede. I førindustrielle samfund, hos f.eks. Indianerne, faldt børnene i søvn hver aften til historiefortællingen rundt om bålet. Bevidst og underbevidst lærte de om livet faser og gjorde sig på den måde klar til at møde dem. Den dag, det blev tid, og de forlod fællesskabet for at gå på den lange rejse ud i naturen, for at erobre en ny evne eller indsigt, kom de tilbage som større mennesker, og blev i deres samfund anerkendte ved at få et nyt navn. Et navn, der fortalte om deres nye identitet.

Var de mon bange når de drog afsted, og forlod al det velkendte? Var der faser undervejs, hvor de var på deres yderste af hvad de fysisk, følelsesmæssigt og mentalt kunne udeholde? Givetvis. Men de fik lov til at gennemføre deres rejse, de fik lov til at møde sig selv og de fik plads til at gå gennem alle deres processer, til de havde erobret deres nye psykiske rum, evne eller færdighed.

Livets udfordringer er store nok i sig selv, og det samme er angsten, der er forbundet med dem. Vi behøver ikke at gøre den større, ved at sygeliggøre de naturlige reaktioner, der er forbundet med at være i nogle af livets svære – men vigtige – overgange. De behøvede heller ikke komme så meget bag på os, hvis vi begyndte at italesætte dem.

Et mand mister sin ægtefælde gennem 40 år og oplever efterfølgende at hans verden falder sammen og han bliver ked af det. Han får diagnosen depressiv, og kommer på antidepressiv medicin. Er det virkelig en depression? For mig at se er det en sorg. En naturlig og sund reaktion på at miste et elsket menneske efter 40 års samliv.

Et andet eksempel er en kvinde, der bliver skilt fra sin mand og deres tre børn. Hun lider i processen, er fuld af de uforløste følelser, der førte til bruddet og er hårdt presset af praktisk, logistisk, økonomisk og følelsesmæssigt at få livet til at hænge sammen. Hun får diagnosen depressiv. Hendes reaktion på skilsmissen bliver der lagt låg på med kemikalier i den antidepressive medicin.

Hun er en stærk kvinde med en stor indre kraft, så hun evner fortsat at reagere. Men på grund af medicinen og den svære situation, hvor hun knokler med at skabe et nyt hjem og eksistensgrundlag, til hende og børnene, kommer hendes reaktioner, når der er plads til dem og når hun ikke har kræfter til at undertrykke dem mere. Nu får hun diagnosen maniodepressiv, og bliver medicineret med endnu kraftigere psykofarmika.

Kroppen er evolutionært den mest udviklede del af os. Den har overlevet umenneskelige vilkår på planeten, længe inden bevidstheden kom og vi gik fra neanderthal til humanid og videre til at blive homo sapiens. Kroppen er stærk og livsduelig, men den kan ikke tåle ikke at få lov til at reagere. Det er den mest basale måde kroppen processerer på. Da vi historisk set, omkring oplysningstiden, begyndte at spalte hovedet fra kroppen, begyndte vi også at fremmedgøre os overfor kroppens reaktioner.

Alle vores følelser lever i kroppen. Når vi ikke længere tør reagere, når livet bliver svært og vi ikke føler os klædt på til at tackle livets udfordringer og invitationer til vækst, så lukker vi i stedet af for kroppen og flytter op i hovedet. Vi forsøger, med det rationelle, at håndtere det følelsesmæssige kaos. Det lader sig ikke gøre, for følelser er per definition irrationelle.

Fra den nyere forskning/viden inde for psykoneuroimmunologi, ved vi, at vores tanker og følelser i løbet af et splitsekund bliver til biokemi, via hormonsystemet. Samtlige tanker du tænker og følelser du føler, har en øjeblikkelig hormonel respons. Hormoner skaber fysik. Det er via hormonerne, at hjernen kommunikerer med kroppen, i et selvregulerende feedback system.

Hormonsystemet er bindeled mellem det fysiske/anatomiske/kemiske plan og de emotionelle og mentale energier. Det betyder, at ubalancer på det fysiske plan, via hormonsystemet, påvirker følelser og tanker og dermed hele den psykiske tilstand. Chok/traumer og følelser i almindelighed, vil også påvirke den fysiske tilstand via hormonsystemet.

Fra den 3000 år gamle Traditionelle Kinesiske Medicin har vi fået kortlagt, hvordan hver et organ rummer specifikke følelser og, at enhver længere tids følelsesmæssig stagnation, har en forudsigelig fysisk respons. Vi ved, at specifikke organer styrer specifikke muskler, og vi ved, at det er musklernes tonus, der er afgørende for hvor meget de trækker i skelettet. Derfor kan vi gå den samme vej tilbage som vi kom fra, og meget tydeligt aflæse, i et tilfælde med fx. en skæv ryg, hvor på ryggen den er skæv, hvilke muskler der trækker i den, hvilket organ der styrer den pågældende muskel og endeligt hvilken følelse organet rummer.

Men vi er langt mere end biokemi og knogler. Vi er også energetisk og spirituelle væsener med komplekse energisystemer, som på fineste vis er forbundet med kroppen i livsnødvendige kredsløb.

Når vi ikke får lov til at bevæge vores følelser ved at føle dem, når vi ikke for lov til at udvikle os sjæleligt, ved at møde og overkomme livets udfordringer, låser vi ikke kun psyken og kroppen, men selve livsenergien, der nærer den. Vi mister lysten til livet og kan ikke længere finde meningen med det.

Netop meningsløshed er grundfølelsen bag f.eks cancer, og uanset hvor meget vi arbejder med at rette kroppen op, så kommer der ingen varig helbredelse, førend at den cancerramte igen kan føle, at der er en mening med livet. Vi kan fra Ryke Hammers grundige arbejde se, hvad der er den nøjagtige følelse bag hver enhver form for cancer, ved at se hvor i hjernen, der dannes en så kaldet “herd”. Det er forbløffende præcist.

Der er ikke meget af det her, der er raket-videnskab. Den nyere forskning bekræfter bare hvad der er oldgammel visdom. Vi har fået kortlagt hele energisystemet fra Upanishadernes 3000 år gamle viden om vores energetiske udstråling, kaldet auraen, og kroppens energicentre, kaldet chakraerne, og energibaner, kaldet meridianbanerne. Vi har fra den traditionelle kinesiske medicin fået kortlagt, hvordan hvert et organ, muskel, skelet, væske, kirtel, og sanser dels er forbundet med følelsesmæssige kvalitet, men også med naturens elementer, gennem 5 elements systemet.

Vi har, igen fra Upanishaderne, viden om vores energetiske centralnervesystem, nardierne, som forbinder os energetiske med resten af universet. Fra de oprindelige folk Indianere, aboriginals m.fl. har vi lært, om vigtigheden af at samarbejde med jorden, og give tilbage i respekt for jordens balance.

I slutningen af forrige og starten af sidste århundrede, lykkes det vestens videnskab, at sansynliggøre hvad naturfolk og østens mystikere havde vidst i 3000 år. Med kvantefysikken, ophørte verden med at være mekanisk, som den var opfattet i det Newtonske verdensbillede, og viste sig interessant nok at være 100% energetisk.

Vores bevidsthed er kollektivt ved at komme rundt om hvad det betyder. I et 100% energetisk univers er vi forbundne og vil gensidigt påvirkelige hinanden: mennesker, naturen, dyrene og universet. Den store matrix, der forbinder det hele, hedder energi, og det, der giver energien retning,  er bevidsthed – eller bevidstløshed. Vi ved fra fysiktimerne, at mængden af energi er konstant. Den forsvinder aldrig. Den kan skifte form og retning i en uendelighed, men den forsvinder aldrig.

Det er tankevækkende, at vi i Danmark har et hjernedødskriterie. Det er ikke når hjertet eller lungerne ophører med at fungere, at vi er døde. Det er først i det øjeblik, at vi ikke længere har en energetisk impuls i hjerne. Så selvom vi ikke er et specielt troende folk, så ved vi dog dette. Jeg oplever, at det er vigtigt, fordi det minder os om det cykliske aspekt, og om evighed og uendelighed, som i visse af livets transitioner er uundværlige perspektiver.

Der bliver fortalt mange historier i vores samfund. De fleste af dem er fiktion. Det er film, tv-serier og underholdning som kun sjældent beskæftiger sig med “det egentlige”. Hvis vi ikke af vores samfund lærer hvordan vi pakker livets gaver op, når de står foran os pakket ind som udfordringer, og vi ikke lærer det af vores forældre, hvordan skal vi så selv vide det – og lære det videre til vores børn?

Hvordan skal vi lære at opleve livet, med et åbent modigt hjertet? Et åbent hjerte, der med sin såbarhed er det eneste sted hvorfra vi kan møde, os selv, hinanden og livet – uforbeholdent?

Inde i mig, er min viden om krop, følelser, energi, biokemi og essens en integreret helhed, som trods sin åbenlyse kompleksitet, er ret enkelt. Jeg vil gerne afdramatisere de begreber, der knytter sig til fysiske og psykiske ubalancer. Ubalancer, som alt for ofte ender med at blive til identiteter, når vi giver dem selvstændige diagnoser, uden forståelse for den sammenhæng de er opstået i.

Det kan foreksempel være stress, depression, cancer, spiseforstyrelser, kroniske smerter, hjerte-kar problemer, diabetes etc. Ubalance kan blive til balance igen. Det kræver, at du får den nødvendige viden og indsigt, så du kan se, mærke og forstå hvad det er, der skaber ubalancen.

En ubalance er i sig selv ikke skadelig. Det er den kun, hvis den bliver ved med at være ude af balance. Tænk på noget så enkelt, som når du tager et skridt. Når du står helt stille, så er du i balance. I det øjeblik du løfter den ene fod fra jorden og læner din vægt frem, så er du i ubalance. Hvis du ikke sætter foden i jorden igen og finder et nyt punkt af balance, så falder du og slår dig måske. Hvis du omvendt finder et punkt af balance, så kan du fra det dit nye balancepunkt, tage et nyt skridt og bevæge dig i den retning du ønsker.

Bevægelse, er en vekslen mellem balance og ubalance. Det er en fuldkommen naturlig del af livet, og bliver kun et problem, hvis ubalancen er vedblivende. Det er i vekselvirkningen, mellem balance og ubalance, at vi bevæger og udvikler os. Det er naturligt og nødvendigt.

Hvis du gentagende gange falder og slår dig, så er det, efter min mening, ikke løsningen at du holder op med at bevæge dig. Det kunne i stedet være, at du bliver opmærksom på, at der er noget i denne bevægelse, som du endnu ikke har lært. Det kan være, at du for eksempel tager et for stort skridt, at du endnu ikke kender dit eget balancepunkt, eller at du tager skridtene for hurtigt, eller for langsomt efter hinanden, etc.

Når du opdager, hvad det er du mangler at lære og får det lært, så vil du opleve sejren over at have overvundet din hindring og glæden over, nu at kunne bevæge dig frit, uden at komme til skade. Det er noget ganske andet, end at få en identitet som én, der ikke kan gå uden at komme til skade, og derfor kun kan stå stille!

Det er som sagt ikke raket videnskab der skal til, men derimod en evne til at mærke dig selv og forstå dig selv. At forstå dig selv, kræver at du kan mærke dig selv. Ellers bliver det en mental proces, og det er en kun en del af den smukke og magiske helhed, af krop, følelser, energi, essens og biokemi, som du er.

Du kan i tillid til livet, arbejde med dine ressourcer, og bruge dem til at finde din særlige balance i de forskellige områder af dit liv, eller du kan i angst for livet, fryse fast i din tilstand og opleve smerten ved at have et urealiseret potential og en vedblivende ubalance. Det er de samme ressourcer det kræver. Den samme mængde energi du bruger. Forskellen på de to scenarier, er dit fokus, din viden – og meget ofte – dine vaner. Arbejder du med din energi i en opadgående, eller en nedadgående spiral? Energien du bruger er den samme, det er den retning du giver din energi, som er forskellig.

Formålet med denne blog, er at perspektivere din viden og dit fokus, så du kan ændre dine vaner, og den retning du bruger din energi – hvis du har lyst til det. Min mening med denne blog er at give dig valget gennem viden. Autoriteten til hvad du vil bruge det til er 100% din. Kun du kan mærke, hvad der er sandt for dig.

Videnskab er et fænomen, der forsøger at kortlægge de ting der findes, men det er ikke DET DER FINDES. Derfor er det vigtigt at bevare din egen autoritet hele tiden.

Der er ikke nogle eksperter i dette land, der ved mere om dig, din krop, dit hjertes vej og dit noget som helst andet i dit liv, end du selv gør.

Livet bliver mere levende, når du kan være i din autoritet og med stor sikkerhed, følge dine sanser, din intuition (som er summen af dine sansers samarbejde) og navigere gennem din krop og dine følelser.

Personligt er jeg ikke modtagelig for empirisk “fornuft”, med mindre at det stemmer med det oplevede. Hvis jeg har oplevet, at noget virker og der efterfølgende kommer nogle og siger, at “det er noget vrøvl”, og “ikke kan lade sig gøre på papiret”, så bliver det for egen regning. Jeg er åben overfor ny viden, ny forskning, nye perspektiver, som gør, at vi kommer nærmere en source solution for den individuelle og globale sundhed og trivsel.

Jeg har ikke brug for at have ret, jeg har brug for at kende sandheden. Den hele sandhed – ikke kun den, der holder til mellem ørene, også den der ringer sandt i hjertet og føles rigtig i maven. Det er for mig den hele sandhed.

Jeg vil med denne blog, i anerkendelsen af giganten i dig, tilbyde dig mine værktøjer og min viden. Med den hensigt at du kan bruge det til at mærke dig selv, og mærke hvad der er sandt for dig.

Niia Jemina Bloch

Maj 2010